Main menu:
Tekst af Tom Jørgensen, redaktør af Kunstavisen, Bachelor i Kunsthistorie
Sindbilleder
Almenmenneskelige problemstillinger behandles i Alice Snerle Lassens surrealistiske billedunivers
Alice Snerle Lassens billeder har ligesom drømme både noget gådefuldt og noget velkendt over sig.
Elementerne i ens drømme kommer ofte fra forskellige, indbyrdes uafhængige verdener, men alligevel er det som, man genkender noget. En erindring, en handling eller en tilstand, man engang har været i.
For Alice Snerle Lassens vedkommende drejer det sig fortrinsvis om sindstilstande, om overgange og forandringer. I hendes smukt udførte malerier, ætsninger og tegninger ser vi som en gennemgående hovedperson en ung pige. En ung pige, som stilles overfor et valg, der afgørende vil ændre hendes livssituation, hvis hun formår at lægge fortiden bag sig. Et valg, der i de fleste billeder handler om at gøre op med en pinefuld og traumatisk fortid for i stedet at tage det nødvendige, men ofte vanskelige skridt mod selverkendelse og dermed frihed. Pigen på billederne er dermed meget mere end blot en person i et fiktivt univers. Hun er repræsentant for alle de mennesker, os, som før og nu og i al fremtid står for at tage et afgørende skridt fra en tilstand til en anden. Det lykkes for nogle, mens andre ikke magter at frigøre sig fra de negative kræfters snærende bindinger.
Motivisk viser Alice Snerle Lassen dette ved at indsætte pigen i to forskellige verdener, ørkenen og et hus med døre, der både kan være åbne og lukkede. I enkelte billeder kombineres de to scenerier.
Ørkenen skal i dette tilfælde forstås som en udørk. Et tomt og øde sted, en stilstand, et nulpunkt, ofte suppleret af et nøgent træ som symbol på udslukkethed og følelsesmæssig død. Omvendt kan ørkenen også tolkes som et bevidsthedsmæssigt vakuum, der kan danne rammen om potentielle forandringer. Pigen kan vælge at tage skridtet væk fra dette tomrum, hvad vi da også ser i nogle af billederne, hvor hun simpelthen går væk fra ørkenen. Hen mod en ny fremtid, bogstaveligt talt læggende fortiden bag sig. I andre billeder er vi mere i tvivl om pigens valg, der kan gå begge veje.
Nogle steder ser vi en hjælper i form af en kvindelig udgave af færgemanden Charon, der fragter de døde fra den levende verden over en flod til Hades, underverdenen i den græske mytologi. Hos Alice Snerle Lassen symboliserer dette overgangen fra en tilstand til en anden og den bevidste handling, man enten selv eller i fællesskab med andre tager for at komme ud af det traumatiske dødvande.
Vi ser også denne færgekvinde i malerierne med huse, rum og døre. Som i ørkenbillederne hjælper hun hovedpersonen med at komme væk fra den ufrie tilværelse, væk fra isolationens og handlingslammelsens lukkede rum mod den aktive tiltrædelse i selverkendelsens forløsende rammer.
Som sådan handler Alice Snerle Lassens billeder om modsætninger. Mellem barnets verden og voksenlivet, mellem passivitet og aktiv handlen, mellem livsangst og forløsning og mellem fornægtelse og selverkendelse. Universelle temaer og sindstilstande, vi alle kender til, formidlet med eventyrets, fantasiens og det fabulerendes poetiske optik.
Tom Jørgensen, redaktør af Kunstavisen, Bachelor i Kunsthistorie